Tuesday, April 29, 2008

Nu kommer en lille billedserie der i billeder bedre end ord beskriver hvordan jeg fik en makeover.
I bedste ANTM (americas next top model) stil kom der tårer og ikke engang et opkald til min mor kunne hjælpe mig med at acceptere min nu frisure...



Klar til saksen.
Bemærk skalden.
First cut.
Smil gennem tårer.


Og her har jeg indset at jeg stadigvæk har det der skal til oh yeah baby.
Bemærk mine underbukser, sweet!!!






Wednesday, April 16, 2008

Hvem har vi her???

Hende her kender vi alle...
Men hvem er det her???





Det var alt for nu.

Mads

Wednesday, April 9, 2008

Dansk duelighed eller mangel på samme.

Skvisa hilser på kalvene.




Der er kommet to unge danskere og de skal være her i tre uger.

Den ene hedder Mikael og den anden Kennet.

Begge to 17 år, selvom alle der har set dem ville gætte på 13-15 år.

I dag vejede vi kalvene og som det er tradition så blev alle der deltog i vejningen også vejet.

Jeg er 80 kg, Sindri 90 kg Kennet hele 62 kg. og sværvægteren Mikael 50 kg (choppy).

Men hvis det nu var det eneste bemærkelsesværdige ved de to. Ja så ville der ikke være meget at fortælle om.

Jeg kan ikke huske helt præcis hvordan og hvorledes jeg var da jeg var 17, men jeg tvivler nu på at vægten stoppede ved de 50-60 kg:-)

I dag blev vi (mig og Sindri) nödt til at hente en traktor oppe ved BÚT, imens satte vi (jeg) de to danske ungersvende (jeg begynder at kunne huske lidt om dengang, var jeg ikke et sandt muskelbundt?), til at feje/skubbe/flytte fodret fra köerne over på den anden side af fodergangen til kvigerne, Normalt når vi er to tager det ca. 10 minutter at få alt over, feje rent og fordele fodret ligeligt efter störrelse til kvigerne, (puha man kommer til at svede).

Men som sagt var der nu sat to toptunnede unge DANSKE mænd (jeg har altid kun hört godt om danskere der arbejder indenfor landbruget i udlandet, I ved hårdtarbejdende, flittige og hurtige uden at sjuske eller drive den af, hvorimod svenske piger er lidt löse på tråden, og de tyske ikke alle er lige effektive).

Vi kom tilbage efter 15 minutter, der var lidt snak med Joi og Haukur, og töjskiftet tog nu også sin tid.

Og vi havde ventet at der var klar til at hente den förste rulle, imens det sidste blev fejet.... Man kunne ikke engang se at der var fjernet et eneste strå, jeg må indrömme at jeg skammede mig en smule, tænk at være så langsomme, Selv har jeg aldrig fået at vide at jeg brugte for lang tid på at tænke på om det nu var rigtigt eller ikke.


Kort sagt, Mikael og Kennet kan ikke bruge en tjiva eller en kost, Oh lord have mercy on my tortured soul, Jeg brugte forholdsvis lang tid på at sætte dem ind i den ædle disiplin at feje, det bar faktisk frugt, efter en halv time var der fejet et område på ca. 3x6 meter, dog uden at have fået alt med så jeg prövede endnu engang men har nu indset at der faktisk er folk der ikke kan feje...


Åh jeg vil ikke engang komme ind på de store vanskeligheder de har med at malke for, jeg ville nu helst forbyde dem at göre det, men det går ikke... der bliver bare undervist i vigtigheden af at man ikke presser mælken op i yveret, og efter at have fået demonstreret hvor hårdt de tog fat, (med samme styrke som i deres håndtryk), blev de instrueret i at tage meget hårdere fat, åh de stakkels, stakkels köer...


Men lidt positivt er der da at berette, vi er ved at lede efter anden lejlighed, så der bliver mulighed for hundehold, planen er så at flytte sammen med Helga og Skvisa, og vis alt går vel får Skvisa en lille söster eller bror;o)


Mads